You are here

Rideskolestævne

Kom og vær med til vores rideskolestævne!

Prøv at ride alene på en bane - udfordringen ved at have banen for dig selv og stoltheden når det lykkes!
Der er mange glæder ved at starte stævne, som man kalder det.
Din pony/hest skal ordnes fint. Du venter spændt på det bliver din tur sammen med dine ridekammerater og I deler oplevelsen bagefter.
Så er det selvfølgelig også en god anledning til at vise din familie, hvor dygtig du er blevet til at ride!

Næste stævne er:

SIV og Vallensbæk Rideskoles julespringstævne

Søndag d. 4. december 2016

PROPOSITIONER

Stævnet er kun åbent for ryttere, som rider på Vallensbæk rideskole, på rideskolens heste.

Stævnet afholdes i Hal 1 med opvarmning i Hal 2.

Klasse 1 – ”Oldies” (over 25 år)   30-70 cm, valgfri højde.  Metode B3

Klasse 2 – ”Hest”   60 eller 70 cm, valgfrit.  Metode B3

Klasse 3 – ”Pony”   40/50/60 cm. efter ponys højde.  Metode B3

Klasse 4 – ”Debutant og begyndere”   30 cm. (trækker tilladt)   Metode A

Klasse 5 – ”Bare back”   Pony 50 cm., Hest 60 cm.  Metode A

Det er et julestævne - så husk nissehuen!

Generelle bestemmelser:

  • Stævnet er kun åbent for rideskoleryttere på Vallensbæk rideskole.
  • Alle ryttere der starter skal være medlem af Sportsrideklubben i Vallensbæk (SIV), se opslag om dette ved siden af.
  • Beklædning: Ridehjelm samt ridestøvler eller jodphurs med leggings er påkrævet.  Sikkerhedsvest er påkrævet ryttere under 18 år (det er muligt at låne - de ligger i hal1). Lyse ridebukser og mørk bluse/jakke eller omvendt. Gerne nissehue!
  • For klasse 1 og 2 skal der på anmeldelsen påføres ønsket højde.
  • I klasse 3 springer små ponyer (kat. III) 40 cm., de lidt større (kat. II) 50 cm. og de store ponyer (kat. I) 60 cm.
  • Hver hest/pony må max. starte 2 klasser og én gang i debutant klassen (eller lav oldies).
  • Hver rytter må max. starte én gang.
  • Alle hjælpemidler, som der rides med til daglig, er tilladt (fx pisk, sporer, martingal, chambon, dog ej glidetøjle)
  • I debutant klassen (klasse 4) er trækker tilladt. Trækker skal godkendes af ansvarlig på opvarmningsbanen inden start
  • Baneskitser bliver sat op i Hal 1 på stævnedagen, ca 1 time før klassen starter. Der er mulighed for at gå bane inden den klasse man skal starte.

Reservation af hest:

HUSK! du må kun reservere hest efter aftale med din ridelærer.

Reservation af hest vil ske på løbende dage, fra stævne til stævne. Prøv så vidt muligt at lade ”begynderhestene” være til de mindre og/eller nye ryttere.

Onsdag d. 16/11 2016 kan du reservere hest ved at møde op i cafeteriet kl. 18.15. Her trækkes et tilfældigt nummer. Dette nummer afgør hvilken plads du har i køen til reservation af hest. Nummeret må IKKE byttes med en anden rytter! Man må gerne reservere samme hest, som man red på til sidste stævne.

OBS!! Hvis du reserverer en hest, og du ikke melder til på den, vil du blive udelukket fra de to følgende stævner.

Tilmelding:

Korrekt anmeldelse skal afleveres sammen med gebyret i postkassen i cafeteriet senest mandag d. 21/11. Du må også gerne aflevere din anmeldelse og betaling den dag du reserverer hest.

HUSK for klasse 1 og 2 at påføre ønsket højde. Bemærk, at stævneudvalget har udarbejdet en enklere anmeldelsesblanket, som kan anvendes ved tilmelding af rideskolestævner. Denne findes i cafeteriet.

Startgebyr:

Prisen for at deltage er 100,-.

For efteranmeldelse, hvis tidsplanen tillader det, er det 150,-

Husk også at melde dig ind i SIV

Klargøring af heste:

Der vil være åbent i stalden lørdag sidst på dagen, hvor du kan strigle osv.

Det er ikke tilladt at klippe hestens man eller hale.

Springbanen sættes op mellem kl. 17 og 18. Vi skal bruge mange hjælpere til at sætte banen op, så meld dig gerne.

På stævnedagen er stalden åben fra ca. kl. 7.30

Opvarmning:

Man opvarmer 20 minutter i hal 2. Det er vigtigt, at dette bliver overholdt af hensyn til hestenes helbred. Personalet på opvarmningsbanen, vurdere hvor mange spring den enkelte rytter må tage og dette skal respekteres! (også af forældre til rytterne)

Præmieoverrækkelse:

Foregår i cafeteriet lige efter at hver klasse er slut. På startlisterne er angivet ca. tidspunkt for præmieoverrækkelse for hver klasse.

Hjælpere:

For at kunne holde stævner, behøver vi en masse hjælpere. Vi har bl.a. brug for hjælp til at sætte banen op og rydde den af igen. Du kan skrive dig på hjælperlisten, som hænger på den grønne dør i stald 4.

Der er vigtig, at du er med til at holde orden, ryd op efter dig selv og din hest, både i stald og på vaskeplads!

Spørgsmål:

Har du spørgsmål kan du spørge din ridelærer eller Line fra rideskoleudvalget: tlf. 22367469 eller mail linemortensen@ymail.com

 

Cafeteriet er åbent under hele stævnet!

Køb støtter rideskolen, så køb endelig en masse J

Sidst opdateret 09.11.2016